07 september 2007

Badenymfe

Quiana og jeg nyder en stille stund om aftenen med et dejligt varmt bad.

Hun elsker sin Tommy Tub, hvor hun blot få uger gammel kunne sidde selv og nyde lidt frihed.

Tommy Tubben er genial - intet mindre! Den omslutter baby på en måde, der minder om tiden i livmoderen. Det betyder, at baby bliver beroliget og slapper af.

Om det er tro, der flytter bjerge eller der virkelig er noget om det ved jeg ikke. Men ihvertfald oplever jeg, at Quiana er meget afslappet og meget mere rolig når hun har fået sit aftensbad.

Kiropraktorbesøgene har virkelig betydet alverden. For det første har det afhjulpet de smerter den lille pus havde i nakke/ryg. Det betyder at hun nu endelig tager et par lange lure i løbet af dagen. Og det betyder at mor har fået mere overskud og ser lidt lysere på tilværelsen.

Strikke gør jeg ikke ret meget, men nogle få pinde i løbet af dagen er det blevet til. Og nu mangler jeg blot omkring 100 pinde før jeg endelig kan lukke sidste maske på prinsesvøbet.

3 Comments:

  • Hvor er hun dog lækker, Anita! Sikke øjne...

    Knus Helle

    By Blogger Fru Schwartz, at 6:14 PM  

  • Ja, Helle snuppede lige min kommentar. Man kan da svømme helt væk i de øjne. Og hold da op, hvor er hun bevidst.

    KH Tina

    By Blogger Tina/Chance-strikkeren, at 11:09 PM  

  • Er du vimmer, så smuk hun er!! Det der billede er da fænomenalt fanget :):):) *SUKKER henført*

    By Blogger Tina, at 1:00 AM  

Send en kommentar

<< Home